onsdag den 18. april 2012

Mit elskede lampeprojekt

Så er jeg endelig blevet færdig med mit KÆMPE STORE lampeprojekt!!
Fy Føj det tog lang tid ;)

Men her 100000000 papirstrimler senere er den færdig! :)


Småfærdig

Så har Amagerhylden fået lidt limegrøn maling og Marimekko tapét. Den er ikke færdigmalet, men her kan i da lige få et lille smugkig ;) Den skal have et lag maling mere og selvfølgelig skal træet males grønt.

Jeg har bestilt farveprøver på Flügger.dk, hvor man kan købe 3 små malingprøver for 29,-. (Inkl. gratis pensel og små bakker) - Men penslen var ret dårlig, den fældede og jeg gik over til at bruge en pensel fra Søstrene Grene istedet ;)

Tapetet er bare en gratis prøve fra Wallpaperdirect.co.uk :) Valgte dette cremefarvede Marimekko-tapét istedet for det lilla, jeg ellers havde valgt.



onsdag den 4. april 2012

Projekt Amager





Åh, hvor har jeg længe ønsket mig en amagerhylde. Den rigtig gamle slags - og nu har jeg fået en!
Satte jungletrommerne igang og min mor hang sedler op i nabolaget - pludselig på hendes arbejdsplads var der en mand, hvis forældre havde haft denne fine amagerhylde. Og han ville gerne sælge den - for 50,-!!!

Det var jo simpelthen et vidunderfund - Tak til min mutti :)

Nu skal den så gøres rigtig fin - Den er allerede blevet støvet af og malet på nogle af fladerne...

Den skal være limegrøn, med lilla tapet på hylderne.
Det tapet jeg vil bruge, er tapetprøver fra Wallpaper Direct i England.

Når man bestiller tapetprøver derfra, koster de to første intet og derefter giver man 1,5 pund pr. stk.
Portoen er også 1,5 pund :)

Hvis i vil købe det lilla tapet, eller bare besøge siden, kan i trykke HER.

tirsdag den 3. april 2012

Susanne Schjerning







I lang lang tid, har jeg virkelig ønsket mig denne flotte dug "Winter Branch" fra Susanne Schjerning - Og idag fik jeg den :) Højt hurra!!!!!!

Dugen er mærket efter Øko-tex standarder (indeholder ikke skadelige stoffer), den lugter ikke af giftig plastic, den har skridsikker bagside og er helt vandtæt.... Og så kan den vaskes i maskinen ved 30 grader...
Det er jo en vidunderdug! ;)

Dugen ligger nu fint på vores spisebord og giver lidt farve og glæde til rummet.

Lime og lilla er pt. mine yndlingsfarver - tror det er foråret der er hoppet ind i hovedet på mig - Så dugen opfylder jo alle krav ;)

Det limegrønne fad på bordet er købt i Netto for 45,- i denne uge (Pyha! nu er jeg jo næsten ruineret) ;)

Tadaaaa!

.....Og så en trommehvirvel.....

Vinder af min Giveaway, der vinder flotte neonknapper fra BettyP er.....


MANGE gange tillykke Maria Vinther :) Hvis du lige sender mig din adresse på: Aneamalie@gmail.com, så sender jeg de fine knapper til dig efter påske :)

mandag den 19. marts 2012

GIVEAWAY



Så er der åben for min skønne giveaway!

BettyP har været så elskværdig, at donere disse smukke stofbetrukne neonknapper til min giveaway :)
Knapperne er både små og store og har ialt en værdi af 160,-
De kan bruges til at sætte på tøj, puder eller til andre skønne kreative ideer.

De vil blive sendt direkte til vinderen af min giveaway.

Det eneste du skal gøre for at være med i kapløbet er, at skrive en lille kommentar herunder :)

D. 1/4 - 2012 trækker jeg så lod blandt alle kommentarerne :)

fredag den 9. marts 2012

Et lille kig



Jeg løfter nu sløret en smule for min Giveaway..

Kan i gætte hvad det er? :)

onsdag den 7. marts 2012

Knapper

Bestilte flotte stofbetrukne knapper hos BettyP den anden dag - og nu er de kommet....
Synes hun laver de fineste håndbetrukne knapper i super kvalitet :)

Disse skal bruges til puder - men mine mini-syprojekter (fuglene) har lige fået lov til at gå model for dem ;)

Hvis i også vil tjekke BettyP's knapper ud kan i gøre det på hendes blog - i kan maile hende, hvis i vil købe nogle :)



Små blå

Spansk designer med lidt speciel smag - Jaime Hayón...

Det må da siges, men jeg er lidt forelsket i hans små blå skåle... Dog er jeg en smule nervøs over formen på den ene skål... Synes den er lidt...fræk! ;)

Jaime Hayón er nomineret i Wallpapers designkonkurrence i år...
Synes hans design er super sjove og farverige ... men pøllestolen det er ikke helt min smag (tænk jer, at have den stående i stuen).









mandag den 5. marts 2012

Genbrug



Jeg går som tidligere sagt meget ind for genbrug :) Jeg synes ikke man skal smide ting ud, hvis de kan bruges til noget fornuftigt..

F.eks. dine gamle coladåser...
Køb en spraymaling (glossy) og spray dine skyllede dåser... du kan krølle dem lidt, så de ikke er ens :)

Voila! Fine anderledes vaser...

Mit sommerprojekt



For et år siden (cirka) var jeg en tur i Bogense - og hos blomsterhandleren havde de de fedeste måtter..
Måtterne var lavet af en masse små flade sten og så kostede de en bondegård! ;)

Jeg er nu blevet enig med min selv om, at man da selv må kunne lave måtterne! - af en gummimåtte, limpistol og en masse lækre flade sten fra stranden.

Så det må være mit sommerprojekt - at samle flade sten når jeg er ved stranden hele sommeren :)

DIY perleskåle

Her får i lige en lille overspringshandling - det kunne jo være, at i en dag fik brug for den ;)

Smukke perleskåle til nødder, slik eller andre småting...


Tag en ovnfast skål og læg perlerne i et enkelt lag i bunden af skålen.
Begynd derefter at bygge perler i et lag op ad siderne.
Kom skålen i en forvarmet ovn (180 grader) - i ca. 2-3 minutter.
Hold godt øje med skålen i ovnen, når perlerne begynder at smelte lidt tages den ud!
Sæt skålen i håndvasken og hæld koldt vand i.
Perlerne vil slippe automatisk og din skål er nu færdig :)




Give Away



Hold godt øje med min blog det næste lille stykke tid - der kommer snart en lille giveaway!
Hvad kunne i godt tænke jer, at vinde? :)

Gardinprøver Uniggardin

Mine søde medstuderende fortalte mig om denne side - Her kan man bestille de fineste gardinprøver gratis :)
Det skulle da prøves - så jeg bestilte lidt den anden dag.

De kom med posten idag og de er faktisk ret store.. især dem fra Velux!

Hvis du også vil bestille prøver fra siden, kan du trykke HER

søndag den 4. marts 2012

Et lille romantisk lys

....Forelskede mig i denne lille bitte 70'er lysestage til juletræslys - Den er købt i genbrug og jeg fik den gratis med i handlen! Hvilket kup!!!!!

Retro I looovvveeee you!

Arnold Busck



Var idag et smut i Arnold Busck, i Odense. Og jeg faldt over denne SKØNNE bog!
Pt. er der stort bogudsalg og bogen er nu nedsat til 99,- (Normalpris 300,-).

Vil tro det er alle Arnold Busck's butikker der har bogen! :)

GODT køb til prisen!

Bogen gennemgår simpelthen boligindretning i hele det 20. århundrede...  også en del oplysninger om boligforholdene i de forskellige perioder - f.eks. Hvor mange personer der boede pr. kvadratmeter i genemsnit pr. bolig.

Synes bogen er godt opbygget, og man får virkelig indsigt i de forskellige tider :)

Så hop hop, ned i boghandlen ;)

Kreativitet & overspringshandlinger

Overspringshandlinger - Ohh jo....
Lavede i fredags en stor del af min endelige opgave på modul 2 - så weekenden er gået med råhygge i forårsvejret og symaskinen har kørt på højtryk..

Sad her i weekenden og kiggede sjove puder...og jeg fandt et billede af en retro patchwork-pude! Jeg er pt. total sucker for retro-mønster og min yndlingsbeskæftigelse er genbrugsture...

Gammelt guld er mit tema ;) Så ville prøve kræfter med den sjove pude og fandt lidt retrostof frem fra gemmerne  (eller gennerne ;) )...

Og voila! 1 stk. retropude i skørt design... Ville dog ønske, at jeg havde haft nogle neonknapper - det ville have været sjovt! :)


torsdag den 23. februar 2012

Skørt påfund

Manglede noget til at fylde vores meget hvide væg ud - og da vores blade altid bliver bøjede af at stå på tallerkenrækken, vi ellers bruger til bøger og blade, kom jeg da i tanke om denne smarte måde at opbevare blade på :)

Så jeg fandt søm og vores pæneste bøjler frem fra skabet.. og voila!


Kreativt projekt

Så denne FANTASTISK lampe på Pinterest!
OG det er et simpelt projekt selv at lave den!
Den ser så dyr og fin ud... men man skal næsten intet bruge..

-Rispapirslampe (Har købt en på ebay til 13,-)
-Almindelig printerpapir
-Limpistol

Hæng lampen op..

Klip printerpapiret i lange smalle trekanter..

Lime dem på nedefra og op, hele vejen rundt om lampen..

VOILA! lækker lampe for ingen penge..

Skal nok sætte billeder ind af mit ptojekt, når jeg engang når dertil (rispapirs-lampen skal lige komme hjem i min postkasse først)

HER er en lille guide.. :)

Modul 2

Så er jeg så småt i gang med Modul 2..
I dette modul er der en del geometri og stilhistorie.

Så jeg sidder pt. med næsen i en bog og læser om foskellige søjle-typer fra Grækenland.... DYBT spændende ;)

Vores opgave her på modul to omhandler også en del omkring pladsforhold - Hvor meget fylder et menneske egentlig?...

Stilen for dette moduls opgave er "Fransk Landstil" - Så jeg har brugt Pinterest-siden rigtig meget (Pinterest forklarede jeg om i et tidligere indlæg).. :)




Karakterer

JUBII!!!!

Karakterene for min opgave er kommet....
Og om der ikke sneg sig et enkelt 12-tal ind!

Det er svært at vide, hvor man ca. ligger henne på skalaen når det er den første opgave, men vil sige at det alt i alt er gået over al forventning :)

Færdig med Modul 1

Har haft travlt med at færdiggøre modul 1 opgaven - og i mandags fik jeg den afleveret.

I får lige et par billeder, af det færdige resultat :)









Inspiration

Flere har spurgt, hvor jeg dog finder min inspiration - Har ikke rigtig kunnet svare på det før nu. Udover at jeg selvfølgelig kigger i en masse blade..

MEN der er jo ingen tvivl om, at jeg bruger siden "Pinterest" rigtig meget! :)

Det er en hjemmeside, hvor man laver online opslagstavler. Man vælger selv tema for de forskellige opslagstavler og så er det ellers at "hænge" ideer op.

Jeg har igennem siden installeret en lille knap, som altid er foroven i min browser - når jeg så ser et billede jeg er vild med, trykker jeg bare på knappen og så gemmer den automatisk billedet på min opslagstavle.

I skal virkelig prøve det!! Hvis der er nogen af jer der er ineresserede, kan i lige skrive jeres mail i en kommentar - så inviterer jeg jer! (Man kan ikke bruge siden, hvis man ikke er inviteret).

Nogle af mine favoriebilleder derinde fra, kommer lige her....